Nossell & Co. skaber nyt online-univers for unge med høretab - i samarbejde med Great Minority og Decibel
Nyt online-univers for unge med høretab
En af Nossell & Co.’s missioner er at skabe forståelse på tværs af handicap og samfund. En af forudsætningerne herfor er at mennesker har mulighed for at dygtiggøre sig og udnytte sine evner og kvaliteter, uanset hvordan vi fungerer i det daglige.
Netop af den grund er vi glade for vores samarbejde med Decibel, som vi nu kan løfte sløret for udbyttet af.
Hvor går man hen med sine eksistentielle og praktiske spørgsmål, når man er ung og har et høretab? Hvor finder man den nødvendige vejledning fra de fagprofessionelle - og hvordan imødegår man sit behov for at spejle sig i andre unge med høretab, udveksler erfaringer om studielivet, arbejdslivet og familielivet?
I det nye ungeunivers - ungmedhøretab.dk - er de unges forskellige livserfaringer i centrum. Formålet har været at skabe et forum MED de unge, FOR de unge, og ikke mindst AF de unge selv. Det er, med andre ord, det nye forum, man går til med sine spørgsmål og sin tvivl, når man skal navigere i verden på sine egne præmisser.
Klik ind på www.ungmedhøretab.dk og bliv en del af fællesskabet!